Fortsat fart på VTM 2022-arbejdet

23-06-2021

Omtale bragt på teknovation.dk d. 21. juni 2021 af John Nyberg.

Mandag d. 21. juni var det faglige udvalg bag VTM Summit 2022 samlet ved messehallerne i Odense Congress Center. 

Cirka 100 stande er nu på plads, og hallerne A og C er fyldt ud. Nu påbegyndes arbejdet med at få yderligere potentielle udstillere integreret, når messecentrets Hal B for første gang bliver inddraget i VTM-udstillerarealet.

Dermed rykker arrangørerne tættere på målsætningen om at slå de hidtidige rekorder for både antal udstillere, antal udstillede CNC-maskiner i drift, antal udstillingskvadratmeter og ikke mindst antal besøgende, og dermed nå op på cirka 130 udstillere, fordelt i hele messecentret over de fire dage.

Fastlagt er ikke bare datoerne, men også åbningstiderne, som igen bliver dagligt 8.30 til 16, samt lidt længere åbent torsdag den 10. februar, hvor lukketiden bliver klokken 17.30.

Det faglige udvalg tog også stilling til yderligere aktiviteter på messen, som nu intensiveres ligesom der blev lagt en samlet kommunikationsstrategi for VTM Summit 2022.

På mødet deltog Peter Jørgensen fra OSG Scandinavia, Simon Sondrup fra Kyocera Unimerco Tooling, Lars Bjørn Petersen fra Flextek, Olav Sjørslev fra QRS, Søren Gerber fra Duroc Machine Tool, Henrik Juncker fra DMG Mori Denmark og arrangørerne fra Teknovation og Odense Congress Center.

Henrik Mathiasen fra Seco Tools er også en del af det faglige udvalg, men han var forhindret i at deltage i mandagens møde.

Book stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

VTM Summit 2022

– er mødestedet for metal- og maskinindustrien i Danmark!

Når du booker online er dette ganske uforpligtende. Efter booking vil du blive kontaktet med forslag til jeres deltagelse og stands placering, og først når dette er godkendt, er bookingen bindende.
Du kan læse mere om priser, og hvad der er inkluderet under Info og priser.

Har du spørgsmål og ønsker i forbindelse med booking af din stand, er du meget velkommen til at kontakte projektchef Krista Kristensen på tlf. +45 2157 4950 eller mail kk@vtm-messe.dk