Markedsføring og SoMe

Som udstiller er en af de vigtigste opgaver at få informeret alle eksisterende samt potentielle kunder om netop jeres virksomheds deltagelse på VTM Summit 2023, og at du/I ser frem til deres besøg på messen på jeres stand.

HUSK i den forbindelse, at de direkte invitationer stadig er den bedste markedsføring af din deltagelse på messen.

Så det kan altid betale sig at informere og invitere.

Vi tilbyder flere muligheder, og de er ganske “gratis” hvorfor vi anbefaler de benyttes i kombination med jeres øvrige markedsføring. Se nedenfor.

Teknovation
Bakker 100% op om VTM Summit og formidler løbende før, under og efter om maskiner, udstyr, målrettet Teknovations store læserskare, som alle er potentielle besøgende til VTM.

Send din pressemeddelelse eller produktinformation
Send din pressemeddelelse eller produktinformation til Sofie Andersen på sa@kommpress.dk
Så sørger vi for at videreformidle det til de relevante fagmedier.

Annoncering
Vi har indgået aftaler med de førende fagmedier for at tiltrække flest mulige besøgende af høj kvalitet til VTM Summit 2023 og vi oplever generelt stor opbakning blandt alle fagmedier, og de fleste laver et tematillæg eller afsætter sider til omtale af messen.

Facebook og LinkedIn
Udover annoncering i relevante fagblade er VTM Summit aktiv på både Facebook og LinkedIn, og vi opfordrer alle udstillere til aktivt at følge messen og ’like’ opslag i forbindelse hermed.

Dagblade som Børsen, Berlingske, Fynske Medier og Jyllands Posten holdes løbende informeret om VTM Summit 2023.

Markedsføringsmuligheder ifbm. VTM Summit 2023

Invitationer

Invitationer udgives til elektronisk brug og kan downloades på messens hjemmeside. Her skal du selv tilføje firmanavn og standnr.

TÆNK PÅ – at udsendelse af Invitationer er et vigtigt element i markedsføringen af messen og din deltagelse – jo flere påvirkninger – jo flere besøgende.

På messens hjemmeside vil det være muligt for besøgende at præregistrere sig online til messen samt udskrive deres eget adgangskort, hvilket sikrer nem og hurtig adgang til messen.

Logo /banner og Mailsignatur

Vi opfordrer alle udstillere til at benytte messens logo og/eller autosignatur som bannerlogo på egen hjemmeside, således de besøgende her kan linke sig videre til messens hjemmeside www.vtm-messe.dk.

Gør opmærksom på din deltagelse på messen – benyt dig af mailsignatur med eget standnr. når du sender mails.

Klik på billedet ovenfor og du bliver ledt hen til udstillerportalen, hvor  du kan:

  • Downloade VTM logo og grafik til SoMe pakke.
  • Autogenerere mailsignatur med jeres eget standnr. – som kan erstatte jeres generelle mailsignatur.
  • Autogenerere billede med standnr. til brug for SoMe opslag, hvor i gør opmærksomme på jeres deltagelse på VTM Summit 2023.
  • Autogenerere et standard invitation med jeres standnr., som I kan benytte til udsendelse til jeres kunder.

På den måde støtter vi hinanden i markedsføringen af messen til gavn for alle parter.