Stigende industriaktivitet i december 2022

03-01-2023

Omtale af PMI bragt 2. januar 2023 teknovation.dk

Efter et par måneder med fald i forventningerne, så stiger Dansk PMI i december fra sæsonkorrigeret indeks 45,9 til indeks 51,2, og dermed igen med forventninger over det neutrale 50,0.

Med en stigning fra november til december på hele 5,3 procentpoint, fra sæsonkorrigeret indeks 45,9 til indeks 51,2, er Dansk PMI tilbage over det neutrale 50,0, hvilket indikerede svag vækst i den danske produktionssektor, konstaterer Dansk Indkøbs- & Logistikforum, DILF, der opgør det månedlige Dansk PMI, som aktuelt er offentliggjort.

Af underindeks med betydning for det overordnede Dansk PMI, oplevede tre ud af fem stigninger fra november til december.

Det højest vægtende underindeks, underindekset for Nye Ordrer, oplevede i december en kraftig stigning på 11,7 point og gik fra sæsonkorrigeret indeks 36,2 i november til 47,9 i december. Stigningen skyldtes at andelen af respondenter der havde oplevet stigende mængde nye ordrer eller uændret nye ordrer var steget fra november måned.

Produktionsunderindekset gik i december fra sæsonkorrigeret indeks 60,3 i november til indeks 71,2 i december. Det var en kraftig stigning på 10,9 point, og underindekset nåede dermed sit højeste siden juni. Underindekset for Produktion var således og det højeste af alle underindeks i december. Stigningen skyldtes, at 2/3 af respondenterne havde oplevet en stigning i produktionen, mens blot en 1/4 havde oplevet mindre produktion fra november til december.

Underindekset for beskæftigelse oplevede en lille forøgelse på 3,0 point i december. Underindekset gik fra sæsonkorrigeret indeks 42,9 i november til indeks 45,9 i december. Indekset lå stadig under det neutrale 50,0, hvilket indikerer svag tilbagegang i beskæftigelsen i produktionssektoren. Stigningen skyldtes, at færre respondenter havde oplevet mindre beskæftigelse i december sammenlignet med november, mens andelen af respondenter der havde oplevet stigende beskæftigelse var steget.

Et fald noteres i underindeksene for Leveringstid (15 procent) og Lager af Indkøbte Produkter (10 procent).

Den samlede stigningen i Dansk PMI skyldes således de store stigninger i de to højeste vægtende underindeks, på trods af fald i de mindre indeks. Stigningen bliver også afdæmpet af sæsonkorrigeringen, hvor det ikke-korrigerede indeks ligger på
51,8, fastslår DILF.