Strenometer ApS

Stand nr: A-1003

Link

Strenometer er specialfirma i kontrol og testudstyr til den danske industri og har i mere end 50 år leveret udstyr til fysiske test af overflader – herunder lagtykkelsesmålere, glansmålere, og meget andet. Vores medarbejdere har alle mere end 20 års erfaring med test og kontroludstyr.

På VTM Summit præsenterer vi en serie nye instrumenter til kontrol af renhed af væsker og overflader, som kan sikre at de efterfølgende trin i processen ikke påvirkes på grund af forureninger.

På stand A-1003 præsenterer vi blandt andet:
CleanoSpector, der kan måle hvor mange fedt- og olierester, der er på en overflade. Dette kan have stor betydning ved for eksempel efterfølgende svejse eller maleopgaver. CleanoSpector kan også anvendes til at sikre et bestemt fedt eller olielag (smøring)

ConSpector måler forureningen med organiske olier og fedtstoffer, der er i dine vaske-, skylle- og procesbade. Med ConSpector kan du sikre at du skifter badene når de ikke længere er effektive – og ikke før!

Dynotester+ hjælper dig med at sikre det optimale indhold af aktive stoffer i dine vaske og procesbade, så du undgår at bruge unødigt mange dyre penge.

SurfaSpector måler hurtigt overfladespændingen på både vandrette og lodrette overflader.

Endvidere har vi et mindre udvalg af lagtykkelsesmålere med.